Da Indenfor murene havde premiere 23. marts 1912 på Det Kgl. Teater havde en ny dansksproget klassiker set dagens lys. I 2006 blev værket optaget i Kulturkanonen. Men modsat flere af de øvrige dramatikere på kanonlisten er det udelukkende dette af Henri Nathansens (1868-1944) værker, der stadig opføres.
Dramatiker Anna Bro og teaterforsker og dramaturg Anna Lawaetz kigger i dette afsnit af Meget dramatisk på Indenfor murene, for at forstå, hvad det særlige ved netop dette værk er.
Hvis man får lyst til at læse stykket, kan det læses online hos Det Kgl. Bibliotek. Derudover kan man også læse Morten Kirkskovs (f. 1963) nænsomt reviderede version, der netop har spillet på Det Kgl. Teater. Nathansen satte selv stykket iscene. Hvis man vil have en ide om, hvordan det så ud, kan man kigge i Holger Damgaards titusinde teaterbilleder fra perioden 1909-1940 der også findes digitaliseret på Det Kgl. Bibliotek.
Endelig anbefaler vi at man prøver at læse Henri Nathansens Affæren fra 1913 højt sammen i en kaffepause. Særligt hvis man arbejder på et offentligt kontor. Den blev kun opført tre gange på Det Kgl. Teater og er en kritik af offentlig forvaltning af magt med en kærlighedsaffære som motor for fortællingen. Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret den.
Læs mere om de skiftende opførelsespraksisser her
- Herre - Lad mit barn blive lykkeligt! Sådan lyder mor Esthers berømte sidste replik i Indenfor murene. Og måske er det i virkeligheden alle forældres bøn. Her ses hun med sin datter, Esther i armene.
Foto: Ca. 1930. Holger Damgaard, Det Kongelige Biblioteks billedsamling.
