I 1891 udgav Frank Wedekind (1864-1918) Vårbrud (orig. Frühlings erwachen) som han kaldte en barnetragedie. Den handler om en gruppe unge, hvis drifter er vakt, men hvor hverken undervisningssystem eller hovedparten af forældrene klæder dem på til voksenlivet. Det ender med at den unge Wendla forbløder af en fejlslagen abort hendes mor får igangsat og at drengen Melchior tager sit eget liv, da han ikke kan rykke op i næste klasse.

Stykket havde urpremiere 20. november 1906 på Berliner Kammerspiel i Max Reinhardts iscenesættelse. Det blev Wedekinds gemmebrud. Stykket findes i et utal af variationer, fordi det er blevet heftigt censureret pga. sin skildring af unge og lyst.

Stykket havde dansk premiere 27. Marts 1915 på Alexandrateatret (I dag Betty Nansen teatret) i Sven Langes oversættelse. Hør hvordan slag blev forvandlet til kys og et spøgelse ikke fik lov til at slutte stykket af.

Her kan du læse med:

Den tyske fulde tekst fra 1891: Her

Den første danske oversættelse af Sven Lange til Alexandrateatret fra 1915: Her (håndskrevet) og teateragenturets version: Her.

Tage Hinds oversættelse til Aalborg teater fra 1975: Her

Simon Bobergs bearbejdning til Mungo Park fra 2003: Her

Fini Henriques partitur til Alexandrateatrets opsætning i 1915: Her

BBC’s lydbogsversion af Spring Awakening på Libby: her

Engelsk ebogsversion på Ibooks: her

Abonnér nu

Da Indenfor murene havde premiere 23. marts 1912 på Det Kgl. Teater havde en ny dansksproget klassiker set dagens lys. I 2006 blev værket optaget i Kulturkanonen. Men modsat flere af de øvrige dramatikere på kanonlisten er det udelukkende dette af Henri Nathansens (1868-1944) værker, der stadig opføres.

Dramatiker Anna Bro og teaterforsker og dramaturg Anna Lawaetz kigger i dette afsnit af Meget dramatisk på Indenfor murene, for at forstå, hvad det særlige ved netop dette værk er.

Hvis man får lyst til at læse stykket, kan det læses online hos Det Kgl. Bibliotek. Derudover kan man også læse Morten Kirkskovs (f. 1963) nænsomt reviderede version, der netop har spillet på Det Kgl. Teater. Nathansen satte selv stykket iscene. Hvis man vil have en ide om, hvordan det så ud, kan man kigge i Holger Damgaards titusinde teaterbilleder fra perioden 1909-1940 der også findes digitaliseret på Det Kgl. Bibliotek.

Endelig anbefaler vi at man prøver at læse Henri Nathansens Affæren fra 1913 højt sammen i en kaffepause. Særligt hvis man arbejder på et offentligt kontor. Den blev kun opført tre gange på Det Kgl. Teater og er en kritik af offentlig forvaltning af magt med en kærlighedsaffære som motor for fortællingen. Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret den.

Læs mere om de skiftende opførelsespraksisser her

- Herre - Lad mit barn blive lykkeligt! Sådan lyder mor Esthers berømte sidste replik i Indenfor murene. Og måske er det i virkeligheden alle forældres bøn. Her ses hun med sin datter, Esther i armene.

Foto: Ca. 1930. Holger Damgaard, Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Men hvad handler stykket egentlig om og hvordan går man til en tekst, der ikke har distribueret rollerne imellem sig? I dette afsnit taler dramatiker Anna Bro og teaterforsker og dramaturg Anna Lawaetz om et stykke, der både peger frem mod nye fortælleformer og trækker på det græske teater.

Teksten kan læses på Det Kgl. Biblioteks læsesale på dansk og kan lånes i en engelsk udgave her.

Hvis du vil prøve at læse dramatik sammen med andre, så hold øje med biblioteker i dit lokalområde. I foråret 2026 afholder 30 folkebiblioteker læsekredse for dramatik i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek og Danske Dramatikere.

Podcasten udkommer ca. hver anden uge og med tiden vil du også her kunne

Abonner for at følge med.